Lær at kitesurfe på Limfjorden
Begynderkursus i kitesurfing med max. 2 kursister. Lær at kitesurfe på en tryg og sikker måde i de bedste omgivelser Danmark kan byde på. Kurset er en hel dag, hvor du konstant bliver udfordret og bliver gjort klar til at fortsætte med kitesurfing på egen hånd. Vores kiteskole er certificeret af Dansk Sejlunions, din garanti for det bedste kursus.Født og opvokset i Vestjylland. Kite-, kajak-, og SUP-udøver i mere en et årti. Dansk Sejlunions certificeret Kite og SUP-instruktør. Vild med vandsport, vestjylland og lakridspiber; og vild med at dele min begejstring for natur og udeliv med andre.
Aktivitetens lokation er vindafhængig. Vi aftaler den præcise lokation med dig.
"Med stor professionalisme og en god portion tålmodighed blev jeg omhyggeligt instrueret omkring sikkerhed og praktisk håndtering af dragen. Jeg følte mig under hele sessionen i yderst kompetente hænder, hvilket bevirkede, at jeg hurtigt følte mig tryg og klar til at håndtere dragen på egen hånd. Det var en fed oplevelse, at have Jakob som instruktør."
"Tak for fantastisk introduktion til Kitesurfing Jakob. Tak for sikker instruktion, tak for at vise os det skønnest sted, tak for masser af inputs omkring Nissum fjord, og ikke mindst tusinde tak for en super hyggelig dag. Vi glæder os til at fortsætte livet som kitesurfere. Jakob kan varmt anbefales til alle som går med en mulig kitesurfer i maven. Vi ses derude! :)"
Vi ønsker at inspirere og aktivere mennesker i den vestjyske natur gennem unikke guidede oplevelser.
Vi giver dig mulighed for en alternativ aktivitet, eller refusion af prisen for aktiviteten hvis vejret forhindrer, at denne kan finde sted på forsvarlig vis.
Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi er fuldt forsikrede. Vi er erfarne vandsportsudøvere og er Dansk Sejlunions - certificerede instruktører i Kitesurf og SUP.